Anoreksi nervosa er den mest kendte spiseforstyrrelse. De fleste kan beskrive nogle af symptomerne, f.eks. overdrevne slankekure, store vægttab og angsten for at spise. 

 

"Anoreksi nervosa" betyder "appetitløshed af nervøse eller psykologiske grunde". Men definitionen er lidt misvisende, for anorektikerne har faktisk mistet appetitten. De føler sig tit meget sultne og tænker hele tiden på mad. Men de tillader ikke sig selv at spise noget, for de er bange for, hvad maden vil gøre ved dem, eller de føler afsky ved selve det at spise. 

 

Anorektikere prøver at undgå at spise ved helt at undgå mad eller ved at nedsætte deres kalorieindtagelse. De kan også komme af med kalorierne ved enten at motionere i overdreven grad eller ved at rense sig selv ud. Nogle anorektikere spiser og drikker så lidt, at det nærmer sig det faretruende.

 

Folk med anoreksi er overbevist om, at de er fede, og de forsøger derfor at tabe sig. Når de ser sig i spejlet, ser de en person, der er meget fed. De tror selv, at de er fede, når de kommer foran spejlet. Rent faktisk er de ret tynde.

 

Nogle mennesker med anoreksi begynder at dyrke meget motion for at tabe sig og holde sig tynde. I starten tror de, at de har meget energi. Men når de taber sig, så føler de sig ret trætte og svage. De biver deprimerende og har svært ved at koncentrere sig f.eks. i skolen eller arbejdet. De mister også interessen for skole, arbejde og vennerne.

 

Anoreksi er derfor en meget alvorlig sygdom. 7% af de mennesker, som har anoreksi, dør. Hvis de mennesker, som lider af anoreksi ikke får nok mad, så får de forstoppelse og ondt i maven. De bliver svimle, begynder at fryse og deres vækst stopper. Mangel på mad kan skade alle organerne i kroppen. Nyrerne er nogle vigtige organer. Hvis de ikke fungerer, som de skal, så skal man på hospitalet flere gange om ugen for at få renset blodet ved hjælp af en metode, der hedder dialyse. 

 

Behandling af anoreksi

 

Der findes ikke nogen mirakelkur mod anoreksi og hvert enkelt tilfælde er specielt. Nogle mennesker er så syge, når de endelig opsøger en læge, at de skal i behandling for at overleve. De er måske svage og så syge, at de ikke kan spise. Derfor skal lægerne sørge for, at de får noget føde til deres mavesæk gennem en slange. De har måske også brug for noget væske, som de får gennem et drop i en blodåre.

 

Behandling for anoreksi virker bedst, hvis patienterne ønsker at få det bedre og er indstillet på at tage på i vægt. De er nød til at tage på, og derfor skal de opmuntres. De skal opmuntres til at tage på lidt efter lidt, så de ikke lige pludselig ser en stor forandring, når de ser sig selv i spejlet.