Bulimi er mere almindeligt end anoreksi, og antallet af tilfælde stiger hurtigt. Folk udvikler som regel først bulimi sidst i teenagerårene eller i starten af tyverne. Det er lige så farligt som anoreksi, og man kan dø af det. Statistikken siger, at bulimi rammer flere kvinder end mænd. Sygdommen kan være sværere at opdage end anoreksi. Det er svært at opdage sygdommen, fordi folk med bulimi er nødvendigvis ikke særligt tynde, og de holder deres sygdom hemmelig.

 

Folk med bulimi er bange for at blive for tykke, men de sulter sig ikke. I stedet for fylder de sig med mad. Men derefter kaster de det hele op igen, så kalorierne ikke bliver optaget i kroppen. Når de har madorgie, indtager de enorme mængder mad - flere pakker kiks, kager og alt hvad man nu kan finde i køleskabet - de kan indtage helt op til 15.000 kilokalorier på en til to timer. Det betyder, at de spiser rigtig meget.

 

Madorgier er store mængder af mad, og det får folk til at føle sig både fysisk og psyisk skyldige og dårlige. De får det kun bedre, når de har kastet det hele op igen. 

 

Nogle bulimikere tror, at afføringsmidler får maden til at komme så hurtigt gennem tarmsystemet, at den ikke når at blive optaget i kroppen. Men rent faktisk er næsten alle kalorierne blevet optaget, før maden når den del af tarmen, hvor afføringsmidlerne virker.

 

At grovæde og bagefter kaste op er meget skadeligt for kroppen. Opkastningerne gør halsen øm og betændt, og det bliver svært at synke. Syren fra maven kastes op sammen med maden og kan skade spiserøret. Hvis man kaster op gentagende gange, så forstyrrer man den kemiske balance i blodet og det gør folk svimle og forvirrede.

 

Folk der ofte kaster op har en dårlig ånde og syren nedbryder deres tænder. Det er meget skadeligt for tarmene at tage mange afføringsmidler. De bliver meget svage og modtagelige over for de stoffer, som der skal indtages.

 

Behandling af bulimi

 

I modsætning til anorektikere, der ikke vil indse, at de har et problem, ved de fleste bulimikere godt, at de er syge. Der kan dog gå flere år, før de søger hjælp. Under behandlingen lærer bulimikere, at de ikke skal bekymre sig så meget om deres vægt og kropsform, og at de skal få et sundere og mere naturligt forhold til mad.

 

Bulimi fanger folk i en ond cirkel. Skyldfølelsen kommer dog umiddelbart efter, og opkastningerne bliver en hurtig måde at slippe af med den på. Derfor består behandlingen af en bulimiker blandt andet i, at man forsøger at fjerne trangen til at kaste op efter et måltid. Hjælpen skal også generelt få personen til at have det bedre med sig selv.